|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Plakat med opfordring om dannelse af Orange grupper
Spørgsmål og svar om Orange grupper Til den Orange mailliste: Bliv aktiv i lokale støttegrupper!
Vær en af sommerfuglene, bask med vingerne og udløs en Orange vind over OL i Kina og resten af verden Vil du være med i en ColorOrange støttegruppe i dit lokalområde. Der er nu 58 dage til OL2008 og der skal nu laves en massiv Orange påvirkning af sportsfolk, journalister og andre, hvis det skal lykkes at lave en sommerfugleeffekt der kan få en Orange vind til at blæse i Kina. Det er vigtigt at så mange som muligt ikke bare støtter ideen, men også begynder at gøre en aktiv indsats. Vi håber at du vil være med. Man kan selvfølgelig være aktiv på mange måder, men en af de sjoveste og mest effektive er, at tilmelde sig eller lave en Orange støttegruppe.
Er du interesseret i at hjælpe den orange sag lidt på vej, så skriv til os på contact@TheColorOrange.net med navn, adresse og tlf. så sætter vi dig i kontakt med andre Orange støtter i dit lokalområde, så I kan komme i gang.
Hvis du selv har lavet en gruppe af venner, skole-, arbejds- sportskollegaer m.m., så må I meget gerne skrive til os, så vi kan lave et hurtigt informationsnetværk og inspirere hinanden. Mange har allerede lavet grupper verden over og vi håber at du også vil lægge din sten i kurven, for at sætte fokus på ideen, med at bruge orange som symbol på at man støtter forbedring af menneskerettighederne i Kina. Vi har lavet en liste over hvad en Orange gruppe kunne tænkes at lave m.m. samt andre spørgsmål og svar omkring Orange støttegrupper. Venlige Orange hilsener Jens Galschiøt
Back to: |
|