Hvorfor skal der sættes fokus på menneskerettigheder ved OL 2008? Kina er kendt som er land der udøver stor undertrykkelse af sin egen befolkning og af menneskerettighederne. Eksemplerne er utallige, fra annektering af Tibet til nedslagtning af deres egne studenter på Den Himmelske Freds Plads. En undertykkelse der pga. ekstrem knægtelse af ytringsfriheden er umulig at tale om i Kina. Der er ingen tvivl om at Kina vil bruge afholdelsen af De Olympiske Lege 2008 til at forbedre sit image. Ved at gennemføre et perfekt og velfungerende OL2008 håber de på at promovere Kina som et godt velfungerende og moderne land. Nogle har sammenlignet afholdelsen af De Olympiske Lege i Beijing 2008 med OL i Berlin 1936, hvor Hitler netop brugte legene til at promovere Nazi-Tyskland som at fantastisk samfund hvor der var styr på tingene. Meget har ændret sig siden, men for at hindre at Kina gentager succesen fra Berlin36 er det nødvendigt at alle bakker op om et fælles projekt der fortæller både Kina og de mange millioner tilskuere på TV og ved arrangementerne, at der til et moderne og velfungerende samfund hører selvbestemmelse og respekt for menneskerettighederne. En markering på selve De Olympiske Lege 2008 af at denne respekt ikke eksisterer i Kina. Der er normalt streng kontrol med politiske og etiske ytringer i forbindelse med de Olympiske Lege. Og kontrollen bliver formentlig endnu strengere i Kina.
Back to:
|